Polène er et fransk lædervarehus, grundlagt i 2016 og med butikker i blandt andet Paris, New York, Tokyo, Seoul, London og København. Den rige udveksling mellem designerne i det parisiske studie og håndværkerne på værkstederne i Ubrique i Spanien gør kollektionerne unikke. Over 2.200 håndværkere bidrager i dag til taskernes fremstilling.
Med inspiration fra en følsom iagttagelse af naturen udtrykker lædervarekollektionerne et organisk formsprog, der opnås ved hjælp af sindrige fremstillingsteknikker: læder formet på træ, draperinger fastholdt med håndsyede sting, fletning og origami ifølge komplekse mønstre.
Hos Polène er cirkularitet en del af spillereglerne, og resterne af læder fra udskæring af modellerne gives en kreativ fremtid. Tasker af macramé med perler af upcyclet læder, indendørsblomster, vægge af mursten af sammenpresset læder, brugskunst fremstillet i samarbejde med indbudte talenter – Plèi-kollektionen er udtryk for et stærkt engagement fra husets side.